Ridning i Thy

Dag 2

Den fantastiske udsigt

Turen går til Isbjerg (ved Nors), hvor der er en fantastisk udsigt over den vildeste del af Nationalpark Thy - Hanstholm Vildtreservat, hvor store flokke af kronhjorte græsser (husk kikkert). Det var her, den første ulv i Danmark i 199 år blev fundet i 2012.

Turen går herefter til Cold Hawaii kysten ved Vesterhavet, hvor tvillingebyerne Klitmøller og Vorupør byder sig til med gode strande, og vilde bølger til surferne. Book en instruktør og prøv det vilde ridt på bølgerne.

Et godt bud på et frokoststed er Café Kesses Hus i Klitmøller. Alternativt kan du tage en frokost i Vorupør hos Vesterhavscaféen på landingspladsen eller hos Vorupør Slagter, der har lokale specialiteter.

Om eftermiddagen går turen til det billedskønne sted ved havet, Stenbjerg Landingsplads, og videre til Lodbjerg Fyr, hvorfra der er en enestående udsigt over klitlandskabet i den sydlige del af Nationalpark Thy og til Agger Tange, der er kendt for sit mangfoldige fugleliv.